JANUARUDSALG - Spar op til 70%
Dansk webshop
100 dages returret
Gratis fragt ved 699,-

SupraBeam V3air genopladelig Test

Vi har haft svært ved at få armene ned, siden vi fik fingrerne i SupraBeam V3air genopladelig. V3air rechargeable har simpelthen det hele... næsten i hvert fald.

I denne gennemgang kan du finde alle plusser (og de er mange!), men også de minusser (jo, der er nogle stykker) vi har fundet.

V3 Air leveres i et flot rør, hvor alt ligger pakket og klar. Den præsenterer sig derfor også godt, hvis den skal bruges som gave.

Pandelampen kommer inklusiv genopladeligt batteri, aftageligt hovedbånd og USB-kabel.

Du kan købe SupraBeam V3air genopladelig her

Pris kr.: 799,-
 

Det bedste ved SupraBeam V3air



Simpel opladning via USB

Vi er store tilhængere af genopladelige pandelamper. Det giver bare ikke ret meget mening, at sende et par batterier i skraldespanden, efter at have været brugt én gang. Heller ikke selvom det nogle gange er en billigere løsning. V3air'en oplades via det medfølgende USB-kabel, der passer direkte i din computer, laptop eller lader. Batteriet har indbygget indikator, der lyser grønt så snart batteriet er fuldt opladt. Du kan med fordel sætte pandelampen til opladning efter hver løbetur/fisketur, så den altid er fuldt opladt inden du skal afsted. Der findes simpelthen ikke noget mere irriterende og demotiverende, end gadgets der ikke er ladet op, når man står klar til at komme ud af døren. SupraBeam V3 air's li-Ion polymer genopladelige batteri har minimal afladning, når du ikke bruger den, så den er stadig klar, selvom du ikke har været afsted i flere uger.

Lysstyrken (320 lumen)
SupraBeam V3air har saft og kraft som de færreste pandelamper tør sammenligne sig med, og den holder hvad den lover. Derfor kan du også roligt regne med 90 minutter på skovstierne med fuld skrald på pandelampen, uden at du løber tør for lys. Med 320 lumen, som maksimalt output, kan du bruge V3air til lidt af hvert. Den egner sig rigtig godt til løb i skov og trailløb, hvor et kraftigt lys er et must have.

Lyskeglen
V3air har en af de bedste lyskegler på markedet. Du får en stor og rund lyskegle, der føles meget sikker og behagelig at løbe med. Fokus kan ændres via lygtehovedet, hvor du selv kan vælge din favoritindstilling fra meget bredt lys, til smalt spotlys.





Trinløs dæmpning
Lysstyrken og herunder lumen, kan justeres trinløst. Det betyder at du kan regulere V3's ydelse efter behov og samtidig spare batteritid i de situationer, hvor der ikke kræves så meget lys (eksempelvis hvis du skal læse på et kort).

Vægten
Med 148 gram (batteri inkluderet) er SupraBeam V3air, som navnet også antyder, en fjerlet pandelampe i sin klasse. Batteripakken er elegant udformet og er placeret i nakken på hovedstroppen, hvilket giver en super vægtfordeling.

Vippefunktion
Lygtehovedet på en V3 air er monteret på en stærk vippeenhed. Selve vippefunktionen kører upåklageligt og virker meget solid. Det er én af den salgs detaljer, der kan synes ligegyldige, men er ekstrem vigtige for brugeroplevelsen. Vi har testet rigtig mange pandelamper, hvor netop vippefunktionen gør pandelamper uegnet til eksempelvis trailløb, der stiller store krav til kvaliteten af enheden. Hvor andre fejler, har SupraBeam også styr på denne detalje.



Udseende og kvalitet
Man er ikke i tvivl om, at kvaliteten er i top, når man står med en V3air pandelampe mellem hænderne. Den lugter langt væk af at være produceret med omtanke, og sans for detaljen. Lygtehovedet er lavet i stærk aluminium, der har to funktioner. Dels er den robust, og dernæst virker aluminium også som et kølelegeme. Tænd/sluk knappen sidder på undersiden af lygten og er lavet i metal.

Prisen
Denne pandelampe burde koste mere end 1.000 kr. i udsalg, men det gør den slet ikke. Til vores held holder den sig faktisk under 800,- og det er en prisklasse, hvor alle kan være med. Alle der er seriøse omkring deres udstyr, bør gøre sig selv den tjeneste, at investere i en LED lygte som V3air'en, der gør løbeturen i skoven 100 gange sjovere og mere behagelig. Husk at du ikke kan få for meget lys på stierne - kun for lidt. Har du først prøvet lyskraft, som denne pandelampe kan tilbyde, vil du aldrig nøjes med mindre.

 

Det der ikke er så fedt

Ledning kan ikke udskiftes eller forlænges
Som en af kompromisserne ved SupraBeam V3air, kontra nogle af deres dyrere pandelamper, så kan ledningen, der går fra lygtehovedet til batteriet, hverken forlænges eller udskiftes. Da pandelampen med batteri allerede er meget let (148 gram), vil de færreste dog have behov for at flytte batteripakken til et mavebælte eller batterivest. Vi kunne dog godt tænke os, at prøve det af, da mindre vægt på hovedet altid er at foretrække. Selve kablet kan heller ikke udskiftes, hvis du er så uheldig at rive det i stykker. Det betyder også, at du skal gøre en lille indsats for at passe ekstra godt på pandelampen. Lad den derfor ikke ligge og flyde ubeskyttet i en taske sammen med andet udstyr, hvor du kan komme til at ødelægge den, næste gang den skal bruges.

Lidt hård/flad mod panden
SupraBeam har længe lavet pandelamper målrettet industri og byggeri. Det betyder også, at pasform ikke har været et stort fokus, da de ofte har været monteret på en arbejdshjelm eller lignende. V3air er målrettet løbere, der har store krav til lys, performance og vægt. På alle disse fronter brillierer V3air, men løbere har også stor fokus pasform, og her kunne den godt optimeres yderligere på lygtehovedet, der kan virke hård og firkantet mod panden. 

Batteritid
90 minutter er selvfølgelig rigeligt til de fleste, og efter 90 minutter på fuld power går V3air ned på et "find hjem" blus, så du lige nøjagtigt kan finde ud af skoven. Skal du på en længere løbetur i mørket, skal du have et ekstra batteri med, og det er naturligvis ikke optimalt, men muligt.

 

Et nyttigt tip

Vi har med stor fornøjelse eksperimenteret med SupraBeam V3air som bæltelygte. Her bruger du et joggingbælte (ekstra tilbehør til SupraBeam) og flytter lygtehoved og batteripakke, der let afmonteres fra hovedremmen og sættes fast omkring livet. Det kan være praktisk, hvis du ikke bryder dig om at have en pandelampe siddende på hovedet eller hvis du ønsker at løbe med to lygter.


Du kan købe SupraBeam V3air geopladelig her

Pris kr.: 799,-


Test Anmeldelse


Tilbage til oversigten